Skal du male væggene eller holde dig til den hvide farve?

28 September 2020
Camilla Skøtt

editorial

Et af de helt store spørgsmål, som mange boligentusiaster går rundt med, er spørgsmålet om, hvor vidt de mon skal male væggene en farve eller bare holde sig til den hvide nuance – vi har spurgt et malerfirma, hvilke overvejelser man skal gøre sig, inden man maler.

Overvejer du at male, kan du med fordel læse med her først. Vi har nemlig talt med et malerfirma for at høre, hvilke overvejelser, man med fordel kan gøre sig, inden man går i gang med spand og pensel (https://malerkanonen.dk/maler-koebenhavn/).

Svaret er enkelt: Lad være med at overveje – bare gå i gang!

Men er det så let, som det er sagt. Ifølge malermesteren er det: “Lad nu være med at tænke så meget over det. Det er for pokker bare maling. Vi har mange kunder, der er sådan; åh jeg tør næsten ikke-agtige – men det er vigtigt at forstå, at det faktisk ikke kan gå særlig galt. Hvis du ikke kan lide det, når det er færdigt, kan du bare male det over med hvid igen!”

Hvid er det sikre valg

Maleremesteren har jo ret, men derfor kan det alligevel være svært at tage beslutningen. Og hvilken farve skal man også vælge? Hvid er jo det sikre valg, hvis du gerne vil indrette dig minimalistisk, moderne og skandinavisk – eller hvad?

Jo. Hvid er det sikre valg. Når det er sagt, kan du nu sagtens finde den skandinaviske stil frem, selvom du ikke har helt hvide flader, og hvis du ikke har mod på at kaste dig over pangfarverne lige med det samme, kan du udforske de hvide og beige nuancer – du kan skabe meget mere varme og personlighed, end du kan forestille dig, ved at male væggene i forskellige lyse toner. Det passer desuden perfekt til den skandinaviske stil, hvor træsorterne også får mere og mere plads.

More articles