Som pårørende til en alkoholiker kan man forsøge at gemme problemet væk

09 April 2021
Anders Lundtang Hansen

editorial

Man hører tit om den slags mennesker, som oplever vold i familien, men som ikke siger noget.

Nogle mennesker kan ligefrem få tæsk af deres kæreste, men de går ikke til nogen myndighed med det endsige siger det til nogle mennesker, de stoler på.

Selv sådan noget som voldtægt kan ofre få den opfattelse af, at det er deres egen skyld, selvom de sjældent har haft indflydelse på, hvad der er sket.

Den slags fortællinger kan man som udeforstående med det samme undre sig over, at man ikke gør noget ved at ændre på.

Men tag så sådan noget som alkohol, som den danske kultur er så inficeret med, at vi næsten hylder, når folk drikker, og vi misser ikke en mulighed til at drikke – og ellers opfinder vi den anledning.

Derfor er mange mennesker nok alkoholikere uden at vide det, og man kan faktisk godt have et nogenlunde velfungerende familieliv kørende, selvom man drikker lidt for meget.

Måske skal man ikke skjule problemet som pårørende til alkoholiker

Derfor kan man stå meget nært til en alkoholiker enten under samme tag eller meget tæt på og observere en person, der drikker lidt for meget.

Nogle perioder er værre end andre, men generelt i gennemsnit er alkoholforbruget for stort.

Dog er man også bange for at sige noget højt, for man kan risikere, at man er den eneste, der ser et problem, hvorfor man bliver udstødt af fællesskabet.

Måske er der en stiltiende accept af, at vedkommende drikker, selvom det ikke er en god strategi, og den skal man ikke rokke ved.

Desuden kan man også risikere, at alkoholikeren støder en fra sig og eskalerer sit forbrug af alkohol.

Og endelig kan man ødelægge husfreden ved at råbe vagt i gevær, hvorfor det kan være svært at sætte ord på det at være pårørende til alkoholiker.

More articles