Ndt i industrien: sådan sikrer virksomheder kvalitet uden at ødelægge emnerne

04 January 2026

editorialIkke-destruktiv prøvning spiller en central rolle i moderne industri. Med NDT kan man undersøge svejsninger, materialer og komponenter for fejl, uden at beskadige dem. Det giver både høj sikkerhed, færre nedbrud og bedre dokumentation. Mange virksomheder bruger i dag NDT som en naturlig del af deres kvalitetsstyring, især inden for offshore, energi, byggeri og procesindustri.

Når kravene til sikkerhed skærpes, og standarder som EN ISO 9712 og EN 1090 fylder mere, bliver struktureret arbejde med NDT en vigtig konkurrencefordel. Du kan forebygge dyre fejl, planlægge vedligehold og dokumentere kvaliteten overfor kunder og myndigheder.

Hvad er ndt, og hvorfor er det vigtigt?

NDT står for ikke-destruktiv prøvning. Kort sagt er det forskellige metoder til at finde fejl, revner eller mangler i materialer og svejsninger, uden at man behøver skære i dem eller ødelægge dem. NDT bruges både i produktion og ved løbende inspektion af anlæg.

En enkel definition kunne være:

NDT er en samlet betegnelse for testmetoder, som afslører materiale- og svejsefejl, uden at påvirke emnets senere brug eller styrke.

Typiske formål med NDT er:

– at opdage fejl tidligt, før de udvikler sig til brud
– at dokumentere, at arbejde og materialer lever op til krav og standarder
– at vurdere restlevetid på komponenter i drift
– at øge driftsikkerheden og reducere uplanlagte stop

For mange virksomheder er NDT ikke bare et krav fra kunden, men også et værktøj til at styre kvalitet og økonomi. En mindre fejl i en svejsning kan senere udvikle sig til et havari. Med den rette NDT-metode kan man fange fejl i tide og planlægge reparationer, når det passer bedst i driften.



NDT

De mest anvendte ndt-metoder og hvornår de bruges

Der findes en lang række NDT-metoder. Hver metode har sine styrker og begrænsninger. Valget afhænger blandt andet af materialetype, geometri, tilgængelighed og hvilken type fejl man forventer.

Nedenfor er et overblik over nogle af de mest brugte metoder:

Magnetprøvning (MT)
Magnetprøvning anvendes typisk på ferromagnetiske materialer som stål. Emnet magnetiseres, og med brug af magnetpulver kan man se overfladerevner og nogle lige under overfladen.
Metoden er velegnet til:

– svejsninger i stål
– hjørner, kanter og overgangszoner
– inspektion i produktion og on-site service

Penetrantprøvning (PT)
Penetrantprøvning bruges til at finde åbne overfladedefekter, uanset om materialet er magnetisk eller ej. En farvet eller fluorescerende væske trænger ned i revner og gøres synlig efter rens og udvikler.
Typiske anvendelser:

– rustfrit stål og aluminium
– støbte og bearbejdede emner
– små revner, porer og utætheder

Ultralydprøvning (UT, TOFD, PAUT)
Ultralydmetoder bruger lydbølger, som sendes ind i materialet. Refleksioner afslører indre fejl som slagge, bindefejl eller revner.
Flere varianter bruges i dag:

– traditionel UT til generel volumenkontrol
– TOFD (time of flight diffraction) til nøjagtig måling af fejlstørrelse, især i svejsninger
– PAUT (phased array) med avanceret scanning og billeddannelse

Ultralyd er ofte førstevalg, når man ønsker dybdegående kontrol uden brug af røntgenstråling.

Radiografi (RT og digital røntgen)
Radiografisk prøvning bruger røntgen- eller gamma-stråling til at gennemlyse emnet. På filmen eller det digitale billede kan man se porer, slagge, manglende sammensmeltning og andre volumendefekter.
Metoden er særligt relevant til:

– presrør, kedler og tanke
– tykkere svejsninger
– komponenter med kritiske krav til tæthed og styrke

Hvirvelstrømsprøvning (ET)
Hvirvelstrøm bruges især på ledende materialer som aluminium og kobber. En spole skaber et elektromagnetisk felt, og ændringer i feltet afslører fejl eller ændringer i materialet.
Typiske anvendelser:

– fly- og offshore-komponenter
– overfladekontrol uden at fjerne maling eller belægninger
– revnesøgning i borede huller eller varmevekslere

Visuel inspektion (VT)
Visuel kontrol er grundlaget for meget NDT-arbejde. Den kan være simpel, med direkte øjenkontrol, eller avanceret med kameraer og endoskoper. En dygtig inspektør kan fange mange fejl, længe før de kræver dyrere metoder.

I praksis kombinerer man ofte flere metoder for at få et fuldt billede af kvalitet og tilstand. For eksempel visuel kontrol og penetrantprøvning på synlige svejsninger, suppleret med ultralyd for at kontrollere volumen.

Uddannelse, certificering og valg af samarbejdspartner

For at kunne udføre NDT pålideligt kræver det både teori, praktisk træning og dokumenteret erfaring. Derfor arbejder industrien med klare niveauer for kvalifikation:

– niveau 1: kan udføre prøvning efter fastlagte instruktioner og under supervision
– niveau 2: kan vælge metode, indstille udstyr, evaluere resultater og rapportere
– niveau 3: kan udarbejde procedurer, tolke standarder og rådgive om valg af metoder

Kurser og certificering efter internationale standarder, som EN ISO 9712, er med til at sikre, at prøvningen udføres ensartet og efter anerkendte krav. Mange virksomheder kræver i dag, at alt NDT-arbejde udføres af certificeret personale.

Når en virksomhed skal vælge samarbejdspartner til NDT, er der flere punkter, som typisk spiller ind:

– dokumenteret erfaring inden for brancher som offshore, vind, proces eller byggeri
– bredde i metoder, så både MT, PT, UT, RT, ET og VT kan dækkes
– fokus på opdaterede standarder og løbende efteruddannelse
– mulighed for kurser og intern træning af egne medarbejdere

En kompetent partner kan ikke kun levere en prøve, men også rådgive om valg af metode, krav i standarder og hvordan du bedst dokumenterer kvaliteten overfor dine kunder.

Her fremhæves ofte nskas som en erfaren aktør inden for både praktisk prøvning og uddannelse. De tilbyder en bred vifte af NDT-kurser og certificeringer og arbejder til daglig med inspektion i industrien, hvilket giver en tæt kobling mellem teori og praksis. For virksomheder, der ønsker at løfte deres arbejde med ikke-destruktiv prøvning, kan det være oplagt at undersøge mulighederne hos nskas.

More articles